My Wallet

Fold alle ud

Hvad kræver det at få My Wallet?

Har du en Android-telefon, skal du bruge følgende:
• NemID
• En smartphone med NFC-antenne
• Android styresystemet Lollipop 5.0 eller nyere
• App'en My Wallet, som du kan downloade via Google Play
• Et dansk betalingskort udstedt til dig, som fremgår af kortlisten
 
Har du en iPhone, skal du bruge følgende:
• NemID
• En iPhone 4S eller nyere, med min. iOS version 9.
• App'en My Wallet, som du kan downloade via App Store
• Et dansk betalingskort udstedt til dig, som fremgår af kortlisten

Hvordan foregår betalingen med mobilen?

På en Android-telefon foregår betalingen stort set som med de fysiske kontaktløse kort. Du holder mobilen hen til terminalen og godkender betalingen uden fysisk kontakt.

Betalingen på en iPhone, sker ved enten Bluetooth eller ved scanning af QR-kode. Det sker også kontaktløst.

Fælles for begge løsninger er, at der ikke kræves pinkode ved køb under 200 kr. Ved køb over 200 kr. skal du indtaste en pinkode på mobilen. På My Wallet til iPhone, kan du også godkende med Touch ID (fingeraftryk), i stedet for at bruge pinkode.

Hvorfor lancerer I en wallet?

Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste produkter og services, der kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere. De kontaktløse betalingskort er blevet populære, og udviklingen af en digital tegnebog er det naturlige næste skridt.

Hvorfor skal jeg tage mobilen frem i butikken i stedet for mit kort?

Mange tjekker beskeder på mobilen, mens de venter i køen, så de har allerede mobilen i hånden – og vi tror, at stadig flere vil foretrække at betale med den. Og har du allerede prøvet et kontaktløst kort, ved du jo, hvor let det er.
Men adfærd ændrer sig ikke fra dag til dag. Det sker over tid. Og du skal først og fremmest se den nye wallet som et alternativ til de fysiske kort, du er vant til at betale med.

Kan jeg også bruge løsningen i udlandet?

Løsningen til Android-telefoner fungerer på samme måde som kontaktløse kort og kan anvendes i forretninger, der tager mod kontaktløse betalinger herhjemme og udlandet.
 
Løsningen til iPhones, kan kun bruges i Danmark.

Hvordan betaler jeg med låst skærm på min iPhone?

Med My Wallet til iPhone, kan du betale med låst skærm. Du aktiverer funktionen "Altid klar til betaling" i "Indstillinger" i My Wallet. Du skal også give My Wallet tilladelse til, altid at måtte anvende Lokalitetstjenester. Med My Wallet til Android, kan du betale med låst skærm som standard, men du kan ændre dette i "Betalingsmåde" under "Indstillinger". For at kunne betale med låst skærm, skal du vælge "Altid klar til betaling".

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan lægge betalingskort i My Wallet fra alle de pengeinstitutter, der står på listen over pengeinstitutter i menuen. Du kan kun lægge de kort over, som bliver vist på listen, når du ønsker at tilføje kort. Dit pengeinstitut kan begrænse, hvilke betalingskort du kan lægge i My Wallet.
Første gang du tager My Wallet i brug, bliver du bedt om:
  • at læse og acceptere reglerne
  • at vælge dit pengeinstitut fra listen i menuen. Hvis du er kunde i flere pengeinstitutter, kan du kun vælge ét pengeinstitut af gangen
  • at identificere dig med NemID
  • at vælge det eller de betalingskort, du ønsker at have i My Wallet som virtuelle betalingskort
  • at vælge en pinkode til dine virtuelle betalingskort. Du kan altid ændre pinkoden under indstillingerne. Pinkoden må ikke være den samme som din kode til din mobiltelefon eller udelukkende ens eller fortløbende tal, eksempelvis 1111 eller 1234.

Kan jeg bruge løsningen til at handle på nettet?

I første omgang kan du kun bruge My Wallet i fysiske butikker.

Hvad med sikkerheden?

Skulle der ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Kan jeg bruge My Wallet hvis min mobil er rooted/jailbroken?

Du kan desværre ikke bruge My Wallet, hvis du har rooted eller jailbroken din telefon. For Android-telefoner, kan du heller ikke bruge My Wallet, hvis du har downloadet superbruger-apps, eller har aktiveret USB-fejlretning. Vær opmærksom på, at der fra fabrikken kan være installeret superbruger-apps på helt nye Android-telefoner.

Hvordan godkender jeg betalinger med Touch ID?

I My Wallet til iPhone, kan du godkende betalinger med Touch ID, når betalingen er større end 200 kr. Du skal aktivere Touch ID for det enkelte kort. Det gør du under "Kort" og vælger det betalingskort du vil du vil aktivere. Du kan aktivere Touch ID, for alle dine kort i My Wallet.