Du kan gøre indsigelse, hvis du opdager kortbetalinger på din konto, som du ikke kender til eller ikke kan genkende. Hvis du fortryder et køb, du har foretaget på nettet med dit betalingskort, så kontakt først forretningen, hvor du har købt varen. Hvis beløbet alligevel trækkes på kontoen, uden at du har modtaget varen, kan du gøre din indsigelse gældende overfor dit pengeinstitut.